Forside

SAM_0563    FullSizeRender    hønsenet    hæftepistol

         Velkommen til Havebure.dk

Jeg håber at du finder det du leder efter, lykkedes det ikke er du velkommen til at          kontakte mig for et tilbud på et produkt der passer lige til dine behov

IMG_5022

Hvorfor Høns i haven ?

Der findes helt sikkert mange forskellige syn på det at holde høns, det er helt sikker også, i langt overvejende grad, positive syn. Mere om det andetssteds.

Jeg erkender blankt at jeg har været en af de for hvem det gjaldt, at Æg var noget der kom fra køledisken i supermarkedet. Og 12 æg for 18 kr. var bedre forretning, end 10 for 25 kr.

Nu har jeg et noget andet syn på matematikken omkring æg og kroner, ikke at det er blevet billigere, kvaliteten er bare så meget bedre og så ved jeg med sikkerhed at mine høns har det så uendeligt meget bedre end de stakkels burhøns der skal leve på et areal der svarer til et A4 ark hele livet.

Alt kommer af noget, og mine første høns kom til matriklen af rent og skær dovenskab, jeg har nemlig et temmelig anstrengt forhold til ukrudt og en temmelig begrænset indsigt i dybstrøelses indhold af ukrudtsfrø og er, som tidligere beskrevet doven i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. Den kvikke læser har allerede nu gættet at jeg syntes det var noget så smart at jordforbedre med 18 tons dybstrøelse pr. 1000 kvm. Køkkenhave og resultatet blev så en køkkenhave der var massivt invaderet af hurtigt voksende ukrudt.

Det resulterede i de første prøvemodeller af hønse og kyllinge- fræsere. Det har gennem årene udviklet sig til de modeller du kan finde til salg andetsteds her på hjemmesiden. Jeg kan garantere at min have på intet tidspunkt har oplevet mere effektiv ukrudtsbekæmpelse og så skal man jo ikke kimse ad den samtidige gødskning af jorden, de vidunderlige æg og de mange timer hvor jeg har nydt at betragte høns, haner og kyllinger.

 

Børn og Høns i haven

Er der noget børn kan forholde sig til, så er det dyr. Høns er også dyr og når man sådan lige kommer sig over at høns i grunden er en lørdagskylling inden den når foliebakken og stadig har puls, jeg husker selv fra min barndom at der blev slagtet og plukket, og især at kyllingesteg i gryde smagte noget så himmelsk. Mine egne børn har altid syntes at indsamling af æg var lidt som at vinde i lotteriet og en særlig bonus var hvis der var små kyllinger der kunne fodres med lækkerier og holdes helt forsigtigt i hule hænder. Særligt spændende var det så hvis der var en skrukhøne der lå på æg, men det behøver man ikke være barn for at syntes, jeg oplever det stadig, både for eget vedkommende, og mine venners.

Børn kan i øvrigt udmærket introduceres til det at have et ansvar netop ved at være den der passer hønsene, de vil hurtigt få navne og blive massivt forkælet, for hvor får børn ellers den fantastiske respons som netop høns kan give ?. Høns lærer meget hurtigt hvem der en værd at kende og de bliver hurtigt trygge ved deres familie. Det er ikke alle der lige går så langt som til at kæle med hønsene, men der er rig mulighed for at interagere med dem og det er sundt for alle, både høns og børn.

 

Hønseracer i haven

Der findes rigtigt mange forskellige hønseracer, jeg kan anbefale at man går på fjerkræudstilling, søger på nettet, tager på dyrskue eller besøger andre der har høns og så vælger med hjertet, jeg selv har en svaghed for Lys Sussex og Wyandotter i stor race, de passer godt til min have og så kan jeg godt lide farverne, Sussex’en er tillige en god æglægger og er god til slagtning, men er et fjols til at ruge kyllinger ud, hvor Wyandotten er en fænomenal ruger og kyllingefører. Så her på matriklen må vi hjælpes ad og gøre det vi er bedst til, jeg er så den der laver hønsegårdene 😉